Tilbage til kursussiden

Vurderinger af litteraturressourcer på baggrund af tilhørsforhold til formidlingsrum

En vurdering ud fra generelle kriterier (se Checkliste) kan være tilstrækkelig. Men ofte er det nyttigt i kvalitetsvurderingen at reflektere nærmere over ressourcens / litteratursitets formål og målgruppe. Man kan tale om forskellige formidlingsrum, der knytter sig til forskellige typer af kredsløb.

Det er vigtigt at vide i hvilket formidlingsrum brugeren befinder sig for at kunne vurdere udvælgelsen og anbefalingen af relevante litteratursites. Kvalitetsvurderingen må med andre ord tænkes ind i en bruger-kontekst.

Skønlitteraturen er både genstand for forskning, undervisning og lystlæsning, og det er i forhold til disse tre funktioner man kan tale om forskellige formidlingsrum:

Det forskningsbaserede formidlingsrum

1. Aktørerne (d.v.s. formidlingens modtagere og delvist også afsendere): forskere og studerende på universitetsniveau, seminarier o.l., undervisere på gymnasialt niveau
2. Site eller dokument oftest placeret ved forsknings- eller uddannelsesinstitution på universitetsniveau (jvf. generel checkliste om ophav)
3. Der er tale om at faget formidles mere end at litteraturen formidles
4. Videnskabelige standarder: teoretisk og fagligt højt niveau, evt. peer-reviewed dokumenter
5. Henvisning til og dialog med øvrig forskning

Det skemalagte formidlingsrum

1. Aktørerne: undervisere og elever i ældre skoleklasser og/ eller på gymnasialt niveau
2. Site eller dokument oftest placeret ved skole / undervisningsinstitution eller ophavet er faguddannet underviser. Eller der kan være tale om elevopgaver.
3. Der er som oftest tale om at faget formidles men også om en pædagogisk formidling af litteraturen
4. Pædagogisk-didaktiske standarder, opmærksomhed på brugernes niveau
5. Henvisning til øvrig materiale på brugernes niveau men gerne med udfordringer til videre udvikling

Den kulturelle offentligheds rum

1. Aktørerne: litteraturformidlere med men ofte uden litteraturfaglig baggrund (f.eks. bibliotekarer og journalister). Som modtager: lystlæseren
2. Site eller dokument har her et meget bredt spektrum af ophavsmuligheder: biblioteker, forlag, dagblade, kulturinstitutioner, private hjemmesider m.m.
3. Der er tale om at litteraturen formidles (og ikke faget) men det kan ske både på oplysningens pædagogisk-didaktiske præmisser og på markedets
4. Hvis der er fælles standarder, har de at gøre med accept af modtagerens interesser, tilpasning til modtagerens forudsætninger, fokus på det appellerende og appetitvækkende, måske underholdende. - Mellem den oplysende interessevækning og reklamen.
5. Henvisning til litteraturen selv som oplevelsespotentiale. Bibliotekets anbefaling eller forfatterportræt viser hen til kataloget med bøgerne, forlaget o.a. viser hen til muligheden for køb af bogen. De oplysende kulturinstitutioners formidling lever i faren for det overfladisk poppede og reklameagtige. Markedets litteraturformidling lever i faren for usaglig, upræcis eller vildledende markedsføring.